På denne side kan du læse om alle sorter der findes på frugtlunden. I alt er der plantet 97 frugttræer, 15 hyldebuske, 42 bærbuske, 12 enebærbuske og 25 æbleroser.
Sorterne er valgt fordi de er robuste og modstandsdygtige over for sygdomme. Det er vigtigt da arealet skal drives økologisk, således at der ikke anvendes pesticider, kunstgødning eller trykimprægneret træ. Da brugsaftalen begrænser slut træhøjden til 6 meter er højtvoksende træer blevet fravalgt.
Alle træer er købt fra frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter. Tak til http://www.de-gamle-sorter.dk for tilladelse til at bruge tekst og billeder nedenunder .
Tidlige æbler
Discovery – spises aug/sept
Bærer i en tidlig alder frugt og er derfor velegnet også til plantning i læhegn og andre
steder hvor du færdes i naturen i efteråret. Lille-middelstor, fladrund lysende rødt spiseæble med god smag, lidt tørt og svag aroma. God bestøver. Sorten stammer fra England.
Rød ananas – spises sep/okt
Tidligt spiseæble. Træet har en svag, bredkronet vækst. Kødet er middel saftigt/meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma. Æblet har en kort holdbarhed.
Mellem æbler
Kronprins Frederiks Taffelæble –Høstmoden sept/okt. Spises okt/nov.
Stammer fra haven ved Ørslevkloster ved Viborg, kaldes også “kæresteæble”. Frugten er lille til middelstor, med hvidliggul grundfarve med grønt skær, omtrent hele frugten er med et smukt kirsebærrød farve, som får frugten til at ligne noget, der burde sælges i enhver frugtbod. Frugtkødet er hvidt med grønne årer, saftigt, sødt vinagtigt med god og fin kanelagtig aroma. Træet er middelkraftigt i vækst og sundt.
Aroma – Spises okt/nov/dec
Et kraftigt voksende træ, sund, gulgrøn, saftig med god smag og fin aroma. Krydsning mellem Filippa og Ingrid Marie fremkommet ved kontrolleret formering i Sverige i 1947. Træerne bar frugt første gang i 1957 og har været mulig at producere siden 1973. God bestøver.
Ingers Æble –Høstmoden start aug. Spises okt/nov
Middelkraftigt voksende frøæble fra egnen omkring Roskilde 1870. Meget rigtbærende som nogle gange skal udtyndes for at få middelstore frugter. Frugten er rund, med hvidlig gul grundfarve, ofte næsten dækket af karmossinrødt med lange striber og marmoreringer. Frugtkødet er rødligt og saftigt og sød vinagtig smag med jordbærlignende aroma.
Brændekilde –Høstmoden start sept. Spises sept/okt
En gammel sort, der er fundet på Fyn, nok langt over 100 år gammelt. Sorten er formentlig i familie med Gråsten æblerne, som det ligner noget. Æblerne bliver store, bredt afstumpet kegleformede. Farven er mørk strågul med en stribet karmoisinrød solside. Hvidt, saftigt, kraftigt krydret med vinsmag.
Brøndæble – Høstmoden start okt. Spises nov/dec.
Sorten er en meget gammel dansk egnssort fra egnen omkring Præstø. Sorten kan henføres til tiden hvor prins Jørgen gjorde et stort arbejde omkring frugtavlen på Vordingborg Len. Det bliver et stort træ. Frugten er mellemstor, fladrund, grundfarven hvidlig grøn med brunrød solside med talrige hudpunkter. Smagen er svagt syrlig med nogen sødme. God til most og køkkenfrugt og et godt spiseæble i efteråret og holder til årsskiftet.
Maren Nis –Høstmoden start sept. Spises sept/okt
Sorten er fra Slesvig eller Sønderjylland og var tidligt i 1900-tallet også meget udbredt på Fyn. Frugten er godt og vel middelstor, rundt ægformet eller afstumpet kegleformet. Farven er lysegul med grønligt skær, solsiden med tynd rød dækfarve, hvori der er enkelte striber. Kraftig lugt og svagt fedtet. Kødet er hvidt, saftigt af mild vinagtig, godt krydret smag, kan minde ligt om Maglemer, men er kraftigere af smag. Modner i september-oktober, men kan opbevares længere og da bliver smagen gradvist mindre frisk. En fin og god spisefrugt.
Filippa – Spisesæble fra okt-jan. Bedst okt/nov
Træet er nok et af de allerbedste spiseæbler i efteråret. Træet er middelvoksende. Til haver bør træet være nummer et eller 2, men træet er også velegnet til plantning på læsiden i hegn, det trives på al slags jord, bortset fra mosebund. Gule frugter med rødlig solside, hvidt fast frugtkød. Bestøver alle andre æbletræer.
Ringkloster kammerjunker –Høstmoden start sept. Spises okt/nov
Er fundet på herregården Ringkloster ved Skanderborg sø, og menes at være kommet dertil med munke i ældre tid. Træet er hårdført, kraftigt voksende med stor rund krone. Frugten er lille, afstumpet kegleform, gul grundfarve, solsiden stænket og stribet af karmoissinrødt, som ofte kan dække hele frugten. Smagen forfriskende sød og vinagtig med svag rosenaroma.
Per Smed – Høstmoden start sept. Spises sept/okt.
En gammel sort, der har været meget udbredt i området på og omkring Mors. Sorten får gulhvide æbler. Æblet har et lavt indhold af syre.
Yduns æble –Høstmoden sept. Spises sept/okt.
Sorten er fundet i byen “Landet” på Tåsinge, hvor den er fundet som frøformeret omkring 1900. Grundfarven er næsten hvid med store hvide punkter. Skarlagenrøde flammer med spor af mørkere striber. Kødet er blank hvidt med let rødfarvning. Saftigt, syrligsød med forfriskende smag. Næsten Pigeon-smag.
Alkmene –Høstmoden sidst sept.
Tysk sort fra 1930 – krydsning mellem Cox Orange og Oldenburg. Et rigtig godt spiseæble med sprødt, sødt-syrligt frugtkød og kraftig aromatisk smag. Sorten anbefales til brug for allergikere, da den ikke giver de samme problemer som de fleste sorter ellers gør.
Holsteiner Cox – Spises okt-jul
Kraftig voksende sort, ikke af de aller sundeste men et godt alternativ til Cox Orange, som den i smag ligner lidt. Frugten er stor, frugtkødet fast og saftigt, smagen lidt syrlig med masser af aroma.
Gemmeæbler
Nørregårdsæble – Høstmoden slut sept. Modningstid nov-feb
Sorten stammer fra Lolland hvor det oprindelige træ stod på herregården Nørregaard, som er en af gårdene under Hardenberg. Skindet er hvidt med svagt gulgrønt skær, mat, svag lugt og svagt fedtet. Frugtkødet er snehvidt, meget saftigt, med kraftig sød vinsmag og god aroma.
Ildrød Pigeon – Plukkes start okt. Spises nov-marts
Træet er et meget karakteristisk juleæble og pynter og dufter i stuen, når farven er helt rød. Dette opnås ved efter plukning at efterfarve frugterne ved udlægning på underlag på jorden og de vendes nogle gange. Frugterne er små til middel i størrelse. Frugtkødet er hvidt og fast, med fin og forfriskende smag.
Lundbytorp – Plukkes start okt. Spises jan-maj
Sorten er frøformeret i Lundbytorp ved Lundby station i Sydsjælland en gang i 1800 – tallet. Træet mellemkraftigt voksende og sundt. Frugten er middel til stor i størrelse. Farven er gul med svag grønlig tone, solsiden ofte dækket af smukt purpurrødt med brune punkter. Frugtkødet er hvidt med grønne årer, meget saftfuldt, lidt løst og meget kraftig sød, stærk krydret fin vinsmag. Beskrivelsen af frugten stammer fra en æblebog fra 1913, hvor der sluttes af med “Værd: ganske fortrinlig bordfrugt”.
Bodil Neergaard – Plukkes nov. Spises jan-apr.
Gult flaskeæble fra omkring 1850, fra Flintinge på Lolland, har fået navn efter fruen på det nærliggende gods, Fuglsang. Træet er svagt voksende, og danner en bred, tæt krone. Træet kendes mange gange på sin lave, brede vækst med grene støttende på jorden og små blade, der ofte viser den grå underside frem. Frugterne sidder godt fast, med et sted mellem ægform og tilspidset kegleform. Farven er først grøn og ved modning bliver frugterne gule med lidt orange på solsiden. Frugtkødet er hvidt med gulligt og grønligt skær, saftigt og af fin krydret smag. Lugten fin og ret kraftig.
Andre kernefrugter
Prydæble Hyslop Malus hybrid
Sorten anbefales for sin sundhed og store frugter, der bliver hængende længe på træet. Det er et lille svagtvoksende træ med overhængende grene og grønt løv. Blomsterne er store og hvide med svag duft. Frugterne er 3-4 cm i diameter og kan spises som friske. Som modne er de meget iøjnefaldende, orangegule med rød kind og skinnende
Pærekvæde Cydonia oblonga ’Vranja’
Pærekvæde – 3-4 m. høj busk eller lille træ. Hvide-lyserøde blomster i maj. Store uregelmæssige gule, velduftende pæreformede frugter m. grønlige pletter. Kan anvendes i kogt tilstand til gelé eller kvædebrød. Om efteråret farves de grønne blade gule.
Frugtbuske
Hyld Korsør – (Sambucus nigra Korsør)
Kraftigt voksende hyldesort med sen modning.*
Hyld (Sambucus nigra)
Stikkelsbær Tatjana (Ribes uva-crispa Tatjana)
Grøn stikkelsbær, stort set uden torne.
Stikkelsbær rød Hinnonmäkii – (Ribes uva-crispa rød Hinnonmäkii)
En ældre sort af rød stikkelsbær
Ribs Jonkherr van Tets – (Ribes Rubrum Jonkherr van Tets)
Rød ribs af Hollandsk afstamning. Busken bliver kraftig, opret, høj og frugtbar. Bærrene modner tidligt på lange klaser.
Hvid ribs, “Vit Jätte” – (Ribes Rubrum “Vit Jätte”)
Hvid ribs der stammer fra Sverige, i forhold til andre ribssorter, er denne kraftigere voksende og bliver omkring 2 meter høj.
Ribs Hvid Hollandsk – (Ribes Rubrum Hvid Hollandsk)
Hvid ribs er mest til at spise direkte fra busken, idet de er sødere end røde ribs.*
Solbær Titania – (Ribes Nigrum Titania)
Sorten er meget sund, meldug ses ikke og stor resistens mod knopgalmider. Den sundeste og mest velegnede sort til økologisk dyrkning.
Sibirisk blåbær “Eisbär” – (Lonicera kamtschatica “Eisbär”)
Forædlet sort af sibirisk blåbær med ekstra store bær 1½ x 3-4 cm. Den trives i almindelig jordbund i modsætning til almindelige og amerikanske blåbær. De tåler ned til 10 minusgrader under blomstringsperioden uden at tage skade deraf. Blomsterne er små gullighvide, duftende og de kommer i marts. Aflange blå frugter der kan spises fra planten omkring 14 dage før vi begynder på jordbær og som andre frugter fra frugtbuske kan de også bruges til marmelade og saft.
(Botanisk set, har den ikke noget med blåbær at gøre, da den hører til samme planteslægt som kaprifolie. Den sælges også under betegnelsen honningbær)
Sibirisk blåbær – vildart (Lonicera kamschatica)
Lejre Økologiske Frugtlund 