Lejre Økologiske Frugtlund

Tidlige humlebier – jordhumle og stenhumle

Skrevet af Søren Peter Pinnerup, 7. april 2022

Vi havde i marts måned 2022 mange dage med solrigt og lunt vejr, selv om der også var mange nætter med nattefrost. Det lune vejr lokker de første humlebidronninger frem, de har overvintret under mos og blade, ofte skyggefulde steder eller nordvendte skråninger, formodentlig for at de ikke skal blive lokket frem for tidligt om foråret.

En af de tidligste humlebidronninger, som man kan se på lune dage i slutningen af marts og begyndelsen af april er jordhumle. Der findes to arter: Mørk jordhumle (Bombus terrestris)og lys jordhumle (Bombus locorum), og de er svære at kende fra hinanden. De er begge store humlebier, overvejende sort med en gyldengul til lysegul stribe på forkroppen og en tilsvarende på bagkroppen og med en hvid bagkropsspids. Efter at dronningerne vågner af diapausen finder de nektarrige blomster og fylder sig med nektar; på den tid af året er der ikke mange blomster fremme, ofte blomstrer piletræerne men der er også både krokus og vintergæk, og der skal jo noget energi til efter en lang vinter uden mad.

På lune dage kan man se dronningerne flyve lavt, få centimeter over jorden , de er ude for at finde et egnet sted at slå sig ned. Alle mulige steder bliver grundigt undersøgt. De kan slå sig ned og kravle lidt rundt for at se om stedet er egnet. Det de leder efter er f.eks. forladte musereder; hvis musene er flyttet ud, kan den sagtens flytte ind og starte et nyt bo. Men andre hulheder, så som huller i jorden eller hulrum i stengærder kan også benyttes. De kan også benytter huller i huse, f.eks. tagudhæng. Dronningerne blev befrugtet i efteråret og de går straks  – når de har fundet et egnet sted – i gang med at fore reden med græs, fjer, mos o.l., hvorefter hun læggede første æg. Æggene lægges oven på et lille klat bibrød, der er en blanding af nektar og pollen; det lever larverne så af i starten. Temperaturen i boet skal gerne ligge på omkring 30℃, hvilket godt kan være svært at opretholde, da hun jo er alene om det. Hvis det kniber, kan hun ”ruge” på æggene ved at lægge sig på dem og producere varme ved at slå med vingerne. Efter 4-5 uger er larverne blevet fuldvoksne og kan hjælpe til med at opfostre efterfølgende generationer. Sidst på sæsonen lægger hun ubefrugtede æg, de bliver til hanner, der efter forvandlingen til voksne individer hurtigt forlader boet. Sidst på sæsonen produceres også nye dronninger, der efter parringen er de eneste der overlever. En koloni af jordhumler bliver på få hundrede  individer.

En anden af de ret tidlige humlebier er stenhumle (Bombus lapidarius). Det er også en hovedsagelig sort humlebi, men den har en orange bagkropsspids og er ikke svær at genkende. Deres biologi er meget lig jordhumlens, dronningen finder et hulrum og opbygger et bo. Både jordhumle og stenhumle er meget almindelige i Danmark, jordhumlerne findes i næsten alle naturtyper, mens stenhumle foretrækker haver og skovområder.

I to sæsoner har en stenhumledronning taget bo i en af vores fuglekasser hjemme i vores have, så vi har kunnet følge udviklingen af en humlebikoloni. I 2021 havde vi en periode med temperaturer på omkring over 30℃ og så kan det godt blive alt for varmt i kolonien. Derfor kan man se arbejdere sidde i hullet og svirre med vingerne for at få lidt køligere luft ind til kolonien. Der kunne sidde så mange ”udluftere”, at de andre arbejdere havde svært ved at passere indgangen.

Det gælder for disse humlebier – som for de fleste andre – at de er meget tillidsfulde og der skal meget til før de stikker, men skal nærmest træde på dem. Til gengæld skulle deres stik være ret smertefuldt.

I Frugtlunden kan man finde både jordhumle og stenhumle.