Æbler og andet…

Hvis du sidde inde med viden, erfaring eller historier, som andre medlemmer kan have gavn af at læse, del den med os. Send din tekst, og evt. billeder, til sitets redaktør på polly@davis.dk

Hvad er en frugtlund?

Et kort og umiddelbart svar er: Frugttræer frit spredte med luftig afstand imellem, med mange krybende og summende insekter og småfugle i en smuk symbiose, et fredfyldt sted for mennesker med øje for de ’frie’ træers ynde og charme.

Screen Shot 2016-04-10 at 07.53.52
En frugtlund er helt unik, en oase helt for sig selv.

Man kan også gribe svaret an på anden vis, nemlig ved at nævne modsætningerne, planteforekomster i andre kulturer, som IKKE er en lund. En frugtlund er ikke en plantage, ikke en park, en parcelhushave, en kolonihave, en nyttehave. Man kan lege i en frugtlund, såvel som alle andre steder, men det er ikke en legeplads. En frugtlund er helt unik, en oase helt for sig selv. Et enestående plantemiljø, som blot skal VÆRE, en lund skænker frugter, men skal ikke være rentabel, blot være til i al sin enkle skønhed. Den bidrager til afstresning, dufter, smager, syner. Sætter drømme og fantasier i gang, med sin poetiske væren. Blot til lyst.

Screen Shot 2016-04-10 at 07.54.16
Den bidrager til afstresning, dufter, smager, syner.

Slår vi op i ordbog over det danske sprog, står der: En lund er en mindeskov, bruges især om en lille skov eller plantning, del af en skov der er under røgt og pleje og anvendes som lystskov, kan være rammen om en grav, mindesten, gravlund tidligere offerlund, helligdom. Vi kender alle Mindelunden i Hellerup og vi har også en lille mindelund i Lejre, 4. maj stenen ved Lejrevej og Bispegårdsvej.

I vores sangskat synger vi, J, Helms: Jeg elsker de grønne lunde, med tonernes vuggende fald; jeg elsker de blanke sunde, med sejlernes tusindtal.  Vi kender også Christian Winthers: Du som har sorg i sinde, gak ud i mark og lund, og lad de svale vinde, dig vifte karsk og sund.

Screen Shot 2016-04-10 at 08.05.42
Træer fra Kivis gamle frugtplantage

VORES STED, Lejre kommune, har så meget at byde på, lad os tage et løst overblik og mærke glæden boble, blot ved at nævne lokaliteterne ved navn og se dem for det indre øje. Herregårdslandskaber, med ditto parker, åbent land med varierede afgrøder, istidsbakker, dødis huller, skove, overdrev, fjorde, åer, kildevæld, ådale, strande, moser, frede landsbyer, gadekær, forter, bypark er, naturlegepladser, alleer, middelalder kirkerne, diger, historiske landskaber, mange arkæologiske udgravninger fra forskellige tider, bl.a. flere konge haller fra jernalderen,  bronzealderhøje, skibssætninger, rund og langdysser, jettestuer, stisystemer, Skjoldungestien, Museet uden vægge, Gudernes stræde, Fjordstien. Hvor er vi heldige at bo her, sæt pris på det, pas på det.

 

Skrevet af Elsebet Bille


Store sten

Et stærkt ønske om store sten som skulpturelt indslag i frugtlunden, blev drøftet på et bestyrelsesmøde i efteråret. Alle var interesserede i et muligt antal? Hvor mange ville vi have mulighed for at få?

En forespørgsel i kommunen, Vej og park, var positiv. Vi kunne kontakte Mads.

En dag i november med sne overalt, mødtes vi, Birgitte, Marianne og Elsebet, med Mads. Vi blev begejstrede over de smukke store sten, som lå der, og bød sig til. Vi lod det være op til Mads, at udpege stenene og finde dagen, hvor en transport kunne finde sted. Det skulle være en vinterdag, hvor jorden var frossen, for ikke at lave for dybe hjulspor, men en dato var ikke mulig at fastsætte, da det måtte blive op til kommunen, at finde et ’hul’ i arbejdsopgaverne, hvor de kunne komme med dem.

 

Vi var imponerede over deres gode vilje, kvit og frit, at komme med dem. En tirsdag morgen d. 5. januar 2016, ringede Mads, håber der vil være nogen klar i lunden, for nu har vi læsset 7 sten, og vi er der ca. et kvart over ni. Pensionister er jo (næsten) altid hjemme, og det var jeg så, det var om at få drukket kaffen og ringet rundt til Marianne og Birgitte. De kom også hu, hej.

Med store maskiner, kan meget lade sig gøre. Syv sten blev læsset af ved Højbyvej, en mand og en bobcat blev tilbage, og så var det blot i en fart, at finde et godt sted.

Vi blev enige om, at de skulle ligge samlet, som et slags ’tingsted’ og på det højeste sted, hvor der var plads. Det blev i klynge 6. Alt blev klaret på en halv times tid, inklusive en kop kaffe.

Det er en fryd, at se de smukke sten ligge der, til pryd og glæde, de inviterer til et lille hvil med udsigt over ådalen og lunden, med en høj himmel over. Måske er de kommet til os helt fra Norge med isen for flere tusinde år siden? Det var lige præcis DET, der manglede.

Skrevet af Elsebet Bille

Om fuglekasser 

Til 1,2 hektar jord, anbefales det at opsætte 40 fuglekasser, hvis arealet, frugtlunden, skal drives økologisk og dermed ikke må sprøjtes eller gødes med uorganisk gødning. Fuglene skal være aktive hjælpere i lunden.

Vi havde ikke økonomi til 40 kasser, så vi måtte, i første omgang, nøjes med 30. 15 spurve og 15 mejse kasser. Spejderne i lejre, var så søde, at ville lave dem. Det tilbud tog vi meget glade imod. Vi foreslog at spejderne skrev deres navn på kassen, for det arbejde kan de være stolte af.  Kasserne bliver leveret af to omgange. I første levering, var der en kasse, som manglede indflyvnings hul, men det vil der blive rådet bod på, når næste hold fuglekasser er færdige og skal sættes op.  Kasserne er så raffinerede, at de blot vendes på hovedet, drejes rundt, så taget åbner sig og det gamle rede materiale falder ud. Det skal vi gøre hvert forår fremover.

Det er hensigten at kasserne skal sættes op på æbletræerne, når de er vokset store nok og kan bære dem. I lange tider stod stolperne der uden kasser, det gav mange lejreborgere noget at tænke over og stille spørgsmål om.

I flere fuglebøger gøres der meget ud af, at indflyvnings hullet skal vende mod et bestemt verdenshjørne, men det modsiges af andre. Spejderne har sat kasserne op, hvor de har syntes, de skulle sidde og det ser godt ud. Her i foråret 2015 venter vi så på de første fuglepars ankomst. Det vil være bedst, hvis der ved hver fuglekasse bliver sat et lille drikkekar. Fugle skal have mulighed for at drikke vand. Karrene skal være sten kar. Vi har planer om selv at lave dem, hugge en fordybning i sten evt. fundet her i Lejre, enten strand eller marksten. Fuglene skal ikke fodres, det er hensigten, at de skal æde insekter, navnlig bladlus på planterne, så de skal være sultne.

Skrevet af Elsebet Bille

‘Lille Ingers Æbler’ SAM_0010

I weekenden den 14 – 15. november 2015 plantede vi alle træer og buske. Det tog ca. 3 timer og der var godt vejr, det vrimlede med aktive mennesker i alle aldre, stemningen var i top. Vi følte os meget heldige og glade, alt lykkedes. Klyngerne valgte hver især, hvor de forskellige planter skulle stå. Æbletræerne fik navnestrimlen af plast, gravet ned mod vest så vi altid kunne finde den igen, hvis der skulle opstå tvivl om navnets rigtighed. Senere ville vi hænge et navneskilt op, så alle kunne læse, hvad træet hed.  Vi tegnede også for hver klynge, et kort over klyngen med trænavnene og ca. hvor det stod. Da der var ryddet op, gik vi hjem med et godt minde. Nu skulle alt bare gro og tilpasse sig Lundens klima.

Natten til d. 22. november blev det snestorm, der faldt ca. 60 cm. sne på et døgn, alt var dækket og vi kunne kun krydse fingre for, at de små nyplantede vækster kunne klar trykket. Sne beskytter, med trykker også. Efter nogle måneder, tøede det hele og der blev problemer med nedsivning af al den væde, der blev ud af det. På de mange tilsyn/ ture jeg har haft, kunne jeg naturligvis ikke undgå at se hvor der var problemer. Jeg hører til klynge 6, og der falder øjnene altid på Ingers Æble.

Ak, topskuddet er knækket tillige med en gren. Træet er plantet et sted, hvor istidens arbejde, har samlet en hel stenrøse. Tilfældigheder ville, at det lige var DER, pladsen blev valgt, til Ingers Æble. Hele arealet er jo en røglebakke. En ’røgle,’ er en grus ansamling med mange sten, det er vilkårene for os alle og jorden er meget variabel, men lige HER blev stedet for Inger Æble.

Jeg skæver altid til træet og kalder det nu for, ’Lille Ingers Æble’. Jeg har fattet stor kærlighed til netop dette træ. Har sat sten omkring det, for at værne om det, der er tilbage, for jeg håber alle kan se den ukuelighed træet har lagt for dagen. Det vil leve. Træerne i en plantage, skal klippes og holdes ranke og nemme at arbejde med som industri træ, være rentabelt osv. Men træerne i en frugtlund skal ikke leve op disse krav. Nej, her i Lejre Frugtlund, sætter vi pris på træernes personlighed, særpræg og charme. ’Lille Ingers Æble’, vil sikkert ikke blive det smukkeste træ i lunden, men det bliver sikkert et af de mest charmerende. Jeg vil gøre mit til, at det ikke opgives. Vi har disponeret, så der er mulighed for at købe flere træer, men det bliver først til november 2016.’ Lille Ingers Æble’, kan så stå til minde om den store snestorm d. 22. november 2015, minde os om, at alle ikke er lige kønne og raske, men gerne må være her alligevel. Der skal være plads til os alle. Træer har også en sjæl. Det er bare om at VILLE mærke det, se det.

Skrevet af Elsebet Bille

Æblerosen 

Screen Shot 2016-04-02 at 23.07.02

Æblerosen, er en vildrose. Der har eksisteret i mere end 14 millioner år, altså længere end menneskets udviklingshistorie. Mange arter er uddøde, mens de mest sejlivede stadig lever, bl.a. Rosa Multiflora, som kan føres længst tilbage. (Den kan ses ved lygtepælen ved Røglebakken 21.) Vildroserne har deres oprindelse i flere verdensdele på den nordiske halvkugle. Asien, Europa, Mellemøsten, Nordafrika og Nord Amerika. De lever i skove, enge, i sumpe, dale, og sletter, tusind meter oppe i bjergene, i sandede kystegne og nord for polarcirklen. Af de 133 arter, er de 10 hjemmehørende i Danmark.

Vildroserne er alle vores kulturrosers ’forældre’. De danske vildroser er kommet efter den sidste istid. Ca. 9 – 7000 år f. kr. Æblerosen, Rosa Rubiginosa, har været dyrket siden 1520’erne (måske også tidligere). Den er så betydningsfuld, at ingen havebog undlader at beskrive denne ’stjerne’ blandt roser, Æblerosen.

Den udvikler sig til en kraftig busk, 1 -3 meter. Den er tæt med overhængende grene, stærkt armeret med en blanding af kraftige, krumme til små, spidse torne og fine, rette og børstede torne. Løvet er lyst, livligt grønt, med 5-7 småblade, bladenes lidt grove underside, er tæt besat med æbleduftende kirtler. Æbleduften er stærkest efter regn og dage med kraftig dug, duften kan mærkes langt omkring, det er altså bladene der dufter, ikke blomsterne. Rosen blomstrer med 3-5 cm. store, enkle let skålformede til flade blomster, kan få op til 20 blomster, klaserne har normalt op til 7 blomster. Farven er lys – til mørk rosa. Støvdragerne er fremtrædende, støvknapperne guldgule – til lyst brungule. Duften er svag. Hyben er talrige ca. 2 cm. i diameter, ovale hårde, orange røde til røde, de bliver siddende hele efteråret – vinteren. Blomstringen er meget rig, fra midt juni til midt juli. Den er hårdfør og sund, tåler skygge, er let at dyrke. Den anbefales til naturgrunde og offentlige miljøer.

Den 14. november 2015 plantede vi i Lejre Frugtlund 25 Æbleroser.

Kilder: Lars-Åke Gustavsson. Rosen Leksikon.  Torben Thim. Om roser jeg ved.

– Skrevet af Elsebet Bille

Reklamer