Æbler og andet…

‘Lille Ingers Æbler’

En historie om et lille træ og en masse sne…

I weekenden den 14 – 15. november 2015 plantede vi alle træer og buske. Det tog ca. 3 timer SAM_0010og der var godt vejr, det vrimlede med aktive mennesker i alle aldre, stemningen var i top. Vi følte os meget heldige og glade, alt lykkedes. Klyngerne valgte hver især, hvor de forskellige planter skulle stå. Æbletræerne fik navnestrimlen af plast, gravet ned mod vest så vi altid kunne finde den igen, hvis der skulle opstå tvivl om navnets rigtighed. Senere ville vi hænge et navneskilt op, så alle kunne læse, hvad træet hed.  Vi tegnede også for hver klynge, et kort over klyngen med trænavnene og ca. hvor det stod. Da der var ryddet op, gik vi hjem med et godt minde. Nu skulle alt bare gro og tilpasse sig Lundens klima.

Natten til d. 22. november blev det snestorm, der faldt ca. 60 cm. sne på et døgn, alt var dækket og vi kunne kun krydse fingre for, at de små nyplantede vækster kunne klar trykket. Sne beskytter, med trykker også. Efter nogle måneder, tøede det hele og der blev problemer med nedsivning af al den væde, der blev ud af det. På de mange tilsyn/ ture jeg har haft, kunne jeg naturligvis ikke undgå at se hvor der var problemer. Jeg hører til klynge 6, og der falder øjnene altid på Ingers Æble.

Ak, topskuddet er knækket tillige med en gren. Træet er plantet et sted, hvor istidens arbejde, har samlet en hel stenrøse. Tilfældigheder ville, at det lige var DER, pladsen blev valgt, til Ingers Æble. Hele arealet er jo en røglebakke. En ’røgle,’ er en grus ansamling med mange sten, det er vilkårene for os alle og jorden er meget variabel, men lige HER blev stedet for Inger Æble.

Jeg skæver altid til træet og kalder det nu for, ’Lille Ingers Æble’. Jeg har fattet stor kærlighed til netop dette træ. Har sat sten omkring det, for at værne om det, der er tilbage, for jeg håber alle kan se den ukuelighed træet har lagt for dagen. Det vil leve. Træerne i en plantage, skal klippes og holdes ranke og nemme at arbejde med som industri træ, være rentabelt osv. Men træerne i en frugtlund skal ikke leve op disse krav. Nej, her i Lejre Frugtlund, sætter vi pris på træernes personlighed, særpræg og charme. ’Lille Ingers Æble’, vil sikkert ikke blive det smukkeste træ i lunden, men det bliver sikkert et af de mest charmerende. Jeg vil gøre mit til, at det ikke opgives. Vi har disponeret, så der er mulighed for at købe flere træer, men det bliver først til november 2016.’ Lille Ingers Æble’, kan så stå til minde om den store snestorm d. 22. november 2015, minde os om, at alle ikke er lige kønne og raske, men gerne må være her alligevel. Der skal være plads til os alle. Træer har også en sjæl. Det er bare om at VILLE mærke det, se det.

Skrevet af Elsebet Bille

 

Æblerosen

Screen Shot 2016-04-02 at 23.07.02

Æblerosen, er en vildrose. Der har eksisteret i mere end 14 millioner år, altså længere end menneskets udviklingshistorie. Mange arter er uddøde, mens de mest sejlivede stadig lever, bl.a. Rosa Multiflora, som kan føres længst tilbage. (Den kan ses ved lygtepælen ved Røglebakken 21.) Vildroserne har deres oprindelse i flere verdensdele på den nordiske halvkugle. Asien, Europa, Mellemøsten, Nordafrika og Nord Amerika. De lever i skove, enge, i sumpe, dale, og sletter, tusind meter oppe i bjergene, i sandede kystegne og nord for polarcirklen. Af de 133 arter, er de 10 hjemmehørende i Danmark.

Vildroserne er alle vores kulturrosers ’forældre’. De danske vildroser er kommet efter den sidste istid. Ca. 9 – 7000 år f. kr. Æblerosen, Rosa Rubiginosa, har været dyrket siden 1520’erne (måske også tidligere). Den er så betydningsfuld, at ingen havebog undlader at beskrive denne ’stjerne’ blandt roser, Æblerosen.

Den udvikler sig til en kraftig busk, 1 -3 meter. Den er tæt med overhængende grene, stærkt armeret med en blanding af kraftige, krumme til små, spidse torne og fine, rette og børstede torne. Løvet er lyst, livligt grønt, med 5-7 småblade, bladenes lidt grove underside, er tæt besat med æbleduftende kirtler. Æbleduften er stærkest efter regn og dage med kraftig dug, duften kan mærkes langt omkring, det er altså bladene der dufter, ikke blomsterne. Rosen blomstrer med 3-5 cm. store, enkle let skålformede til flade blomster, kan få op til 20 blomster, klaserne har normalt op til 7 blomster. Farven er lys – til mørk rosa. Støvdragerne er fremtrædende, støvknapperne guldgule – til lyst brungule. Duften er svag. Hyben er talrige ca. 2 cm. i diameter, ovale hårde, orange røde til røde, de bliver siddende hele efteråret – vinteren. Blomstringen er meget rig, fra midt juni til midt juli. Den er hårdfør og sund, tåler skygge, er let at dyrke. Den anbefales til naturgrunde og offentlige miljøer.

Den 14. november 2015 plantede vi i Lejre Frugtlund 25 Æbleroser.

Kilder: Lars-Åke Gustavsson. Rosen Leksikon.  Torben Thim. Om roser jeg ved.

Skrevet af Elsebet Bille

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s